Etiketters hemmeligheder: hvordan man opfører sig i Japan

Etiquette skal respekteres selv i venskab. Japansk ordsprog

Japan er et land af højteknologi, sushi, sakura og Mount Fuji. Dens kultur er kompleks og mystisk. Udlændinge forstår ikke, hvorfor japanskerne tillader sig højlydt at slå sig ved bordet, ikke åbne døren til kvinder og lad dem ikke gå videre.

Fra denne artikel lærer du meget om japansk etikette: hvordan man hilser en samtalepartner, hvordan man håndterer spisepinde, hvordan man opfører sig i offentlig transport mv.

Japansk etikette er en kompleks “videnskab”.

Dens oprindelse ligger i konfucianisme, shintoisme, samt et stramt hierarkisk system af japansk samfund.

De japanske er næsten altid høflige og rolige. De forstår, at det er svært for en europæer at tilpasse sig deres kultur, og de refererer til fejl i adfærd hos turister med god ironi. Derfor giver kendskabet til japanske traditioner af en udlænding dem ægte respekt.

Magiske ord

Adresse til samtalepartneren

Nihongo men keisyo er nominelle suffikser, der bruges i kommunikation og tilføjes til en persons navn, efternavn eller erhverv. De angiver graden af ​​nærhed mellem samtalerne og de sociale bånd mellem dem. Appel uden et suffiks er uhøfligt. Det er kun tilladt i kommunikation mellem skolebørn, studerende og nære venner, og også når en voksen anvender et barn.

Grundlæggende nihongo men gør det:

• -san bruges til at kommunikere mennesker med samme sociale status, yngre til ældre og også uvant folk, for at vise tilbageholden respekt (noget som vores “dig”);
• -kun – bruges i uformel kommunikation mellem kolleger, venner og også til behandling af den ældre til den yngre (chefen til den underordnede);
• -chan – bruges i tæt kommunikation mellem mennesker af samme sociale status og alder, og også som en appel til børn (noget som formindskede og kærtegnende former på russisk);
• -i sig selv – bruges til at udtrykke en ekstrem grad af respekt, normalt i officielle bogstaver (noget som “herre”);
• -senpai – bruges til adressering af den yngre til den ældre (lærer – studerende, mindre erfarne medarbejdere – mere erfarne);
• -kohai – den omvendte “senpai”;
• -Sensei – bruges når man henviser til forskere, læger, forfattere, politikere og andre respekterede mennesker i samfundet.

Velkommen!

Hilsen er en vigtig del af japansk kultur. Ofte udtrykkes det af en bue (om dette lidt senere), men der bruges også ord:

• Okay gozaimasu – godmorgen.
• Conyptiva – god eftermiddag.
• Kombanna – god aften.
• Hisasiburi desu – lang tid ikke se.

Også brugt er sådanne uformelle muligheder som “Ossu”, “Yakho!”, “Ooi!” (I mænds firma).

Farvel!

At sige farvel, i Japan siger de:

• Sayonara – farvel.
• Matanet – nu ses vi.
• Oyasumi nasai eller bare oyasumi – godnat.

Tak

Tak i Japan:

• Domo – tak.
• Domo arigato – mange tak.
• Domo arigato godazhimas – mange tak.

venligst

Og svar på høfligheden som denne:

• Doitasimasite er ikke værd at takke.
• Kotiracoso – tak.
• Otsukare selv – godt arbejde.

anmodning

For at bede om hjælp, skal du sige “onegai” eller “kusai”. Men i Japan accepteres det ikke at spørge (kun i de mest ekstreme tilfælde). Derfor er opgivelse af bistand ikke uhøfligt, men tværtimod et display af respekt. At acceptere en persons støtte er kun mulig, når en person udtrykker en vilje til at hjælpe flere gange under en serie.

fortryde

De sædvanlige ord med undskyldning er “Gomen nasai” og “Sumisan”. Det sidste er oversat bogstaveligt som “der er ikke mig en undskyldning” og bruges meget ofte. Så de japanske viser, hvor meget de respekterer samtalepartneren, som blev bragt til ulejligheden.

Kropssprog

Ord er sekundært til japansk. Meget meget (hvis ikke alle) de udtrykker på tegnsprog.

Hovedreglen i at kommunikere med japansken er ikke at krænke personlige rum.

Når du taler med en ukendt person, skal du observere afstanden. Ingen panibrat slag på skulderen og klemmerne, intet indbrud i området med personlig komfort.

Visningen

“Øjnene er sjælets spejl” betragtes som vores. De japanske er ikke vant til at svigte deres sjæle, de ser næsten aldrig ind i samtalepartens ansigt.

Det har været så siden oldtiden: Du kunne ikke se ind i øjnene af folk, der stod over dig på den sociale stige. Dette blev betragtet som uhørt uhøflighed.

I dag er et direkte åbent udseende i Japan et tegn på aggression, en slags udfordring. For eksempel, når forældrene skælder deres teenagebørn, modsætter de sig ikke dem, men ser simpelthen ud i øjnene.

Hvis en japansk samtale altid kigger væk, tror ikke, at han er snedig eller noget gemmer sig. Dette er normalt. Du skal vænne sig til dette.

bue

Hilsen, taknemmelighed, undskyldning, respekt – alle disse japanske udtrykker gennem buer. Bowing (ojigi) er en integreret del af japansk kultur. Nogle bue, selv taler i telefon (på maskinen, ubevidst). Højre bue er et tegn på at være god.

Der er tre slags obeisances:

• Eshaku er en kort næppe synlig bue, en rygbøjning på kun 15º. Bredt brugt i hverdagen, at hilse på venner, såvel som ukendte mennesker højere i status eller som en “tak”.
• Keirei – dybere (30º) og lidt længere bue. Så velkommen fremtrædende kolleger, forretningspartnere.
• Sai-Keirei – den stærkeste (45º) og lange bue, udtrykker dyb respekt for mennesket, han er vant til at hilse på meget vigtige mennesker.

For at kunne dyrke, har du brug for:

1. Stop.
2. Stå foran fortaleren.
3. Tryk dine hænder på dine hofter eller fold dem foran dig (gassho).
4. At bøje.

Lad os bemærke, at japanskerne er meget progressive. I forbindelse med udlændinge bruger de i stigende grad de velkendte håndtryk for europæere (især i erhvervslivet).

Væk fra hjemmet

De japanske inviterer sjældent besøgende til huset (især udlændinge). Og det handler ikke om inhospitality. Bare hans, og ikke aftagelig, huset er en sjældenhed, og dens område forlader meget at ønske.

Hvis du har modtaget en invitation til at besøge, er du ærefæstet. Affald er yderst uhøfligt.

Gaver

Du kan ikke besøge med tomme hænder.

Gaver er en vigtig del af japansk kultur.

De gives til ferie, ved særlige lejligheder, som et tegn på respekt mv.

Samtidig er symbolik og ceremoniel meget vigtig. Der er endda et særligt udtryk “Dzoto” – kunsten at præsentere gaver.

De grundlæggende regler for at præsentere gaver:

• Gaven skal pakkes.
• En gave (som enhver anden ting, højtideligt afsagt fra person til person) skal overføres og modtages med begge hænder.
• Du kan ikke straks pakke ud en gave (et tegn på nysgerrighed og grådighed).
• Gaven skal være praktisk og svare til sagen (ofte give penge).
• I gaven skal figur 4 (homofon af dødens hieroglyph) ikke vises.
• For en gave (selvom det er meget dyrt), skal man “undskylde” (din ydmyge gave kan endnu ikke udtrykke den respekt, du føler for den begavede).
• Som svar på en gave modtaget via mail, er det sædvanligt at skrive takkebreve.

Så i overensstemmelse med reglerne i den japanske gæstetikette skal gæsten stoppe i hallen (“chenkan”), efter at de er kommet ind i huset, hvor værterne vil møde ham. Gæsten skal præsentere gaven til husets værtinde og undskylde, at han forstyrrede dem med sit besøg. Værterne, på sin side, undskylder for at acceptere gæsten så beskeden.

Efter en sådan udveksling af høfligheder kan du komme ind i huset.

sko

Her venter en udlænding på et beskidt trick. I Amerika og Europa accepteres det ikke at tage skoene afsted, når de kommer ind i boligen. I Japan er dette obligatorisk.

Indtast husskod – en grov overtrædelse af japansk etikette. De japanske tilgive uerfarne udlændinge til mange fejl, men ikke denne. I landene i den stigende sol, i nogle provinsielle byer, fjernes skoene, selv når de kommer til arbejde.

Derfor, før du krydser tærsklen til det japanske hus, skal du tage dine sko ud.

Nogle gange vil du blive tilbudt hjem tøfler, nogle gange ikke. Her venter gæsten på det andet trick – altid hold øje med renheden og integriteten af ​​dine strømper.

Den tredje fangst lå tæt på toilettet. Nær indgangen til badeværelset eller toilet i det japanske hus er der endnu en, speciel, hjemmesko (mere sandsynligt endda skifer, med specielle påskrifter). “Og lad dem stå” – udlændingen vil tænke og træde over tærsklen i hustøj eller barfodet og risikerer dermed at gøre sig grin. For at besøge toilettet skal du ændre dine sko.

I transport

I Japan er der adskillige vigtige regler for adfærd på offentlige steder, herunder transport:

• Du kan ikke råbe (ikke shout højt i en folkemængde, selvom det er din ven).
• Du kan ikke være uhøflig og reagere på stød (de skubber og træder på fødderne ofte i transporten (forestil Tokyo-metrostationen), men ingen bryder ned og skandaler, alle lider).
• Du kan ikke tale på en mobiltelefon på en station, stoppe og endnu mere på toget – dette forstyrrer resten af ​​andre passagerer og betragtes som en top nonculture (alle skrive SMS).
• Du kan ikke komme ind i en bil til kvinder, hvis du er mand (om aftenen på nogle grene kører togene med biler, der kun er beregnet til passagerer, for at beskytte dem mod chikane under en forelskelse).
• Du kan ikke blæse din næse offentligt.
• Giv ikke plads til bedstemødre (for pensionister og invalider er der specielle steder, det er ulovligt at tage det, som ingen kommer til at tænke på).

Ved bordet

Begyndelsen af ​​måltidet

Før starten af ​​frokosten (ifølge de klassiske kanoner) serveres der en våd, varm håndklæde til at rense hænder og ansigt – “osibori”. Men hvis du spiser i en almindelig restaurant, kan oshibory ikke være.

Men hvor du spiser, før du begynder at spise, skal du sige “Itadakimas” (Itadakimasu – “Jeg takker taknemmeligt for denne mad”). Dette er i stedet for en “behagelig appetit”.

Hvad angår rækkefølgen af ​​retter (igen i en traditionel middag), bør du først prøve risen, så suppen og kun derefter prøve andre retter.

pinde

Hasi – traditionelle spisepinde. Hasyoki – en stand for dem. Evnen til korrekt brug af spisepinde er en indikator på en persons kultur.

I tilfælde af Hasi er der en række strenge tabuer. Mere om dette i materialet “Hvordan kan jeg ikke bruge spisepinde.”
[new_royalslider id = “94”]

toasts

“Kanpai!” – så siger japanskerne at samle et glas skyld (eller anden alkohol) og klinkende briller. I oversættelse betyder dette “Drikke til bunden!”.

Men at drikke til bunden er farligt. Så snart flasken ser et tomt glas, fylder han straks det. Af den måde, hvis du spilder drikkevarer, så fylde dit glas skal være den sidste.

Slut af måltidet

Silent at forlade bag et bord – en dårlig form. Det er nødvendigt at takke den person, der har fodret dig (husets ejere, restaurantens kok), selvom han ikke hører dig. For at gøre dette skal du sige “Gochisosama” (Gochisosama).

Et par flere tips

1. Vær ikke overrasket over høje smackings ved bordet – så japansk udtrykker fornøjelsen at spise.
2. Forsøg ikke at give te – det accepteres ikke.

Erhvervskommunikation

Den japanske ved meget om forretning. For at tjene tillid og respekt for japanske partnere, skal du kende flere grundlæggende regler for nationale forretningsmæssige etiketter.

sene

De japanske er aldrig sent. For at få japansken til at vente betyder at vise respektløst. Det er bedre at nå frem til et møde tidligere end sent.

Nej!

At høre et direkte afslag fra en japansk forretningsmand er nonsens.

Den japanske siger ikke “Nej”.

Selvom vilkårene for transaktionen ikke passer dem helt. I stedet vil de japanske nikke og give abstrakte undvigende svar (“Vi vil tænke over det”, “Dette er svært” osv.). Oprindelsen af ​​denne adfærd i “thymmok” (japansk stilstilstand) er bedre at forblive tavs end at fornærme en person ved afslag.

Hvis aftalen er helt tilfreds med japansken, vil du høre en klar og utvetydig “Ja”.

Visitkort

Udveksling af visitkort er en vigtig ceremoni af japansk forretningskommunikation. For det første er et visitkort et slags snydeark (japansk er svært at give europæiske navne, ligesom vi japanske). For det andet angives posten på visitkortet, hvilket gør det muligt at vælge den rette adfærdskodeks. For det tredje er det et tegn på respekt for en partner.

Besøg udveksles på det første møde under hilsen. Overlever og tag dem som gave med begge hænder. Visitkortet skal være korrekt, trykt på godt papir, teksten er skrevet (minimum) på to sprog – japansk og engelsk.

Du går til et fremmed land – opfylder sine skikke. Japansk ordsprog

Japansk etikette er en kompleks og til tider uforståelig. Beskrevet ovenfor – bare toppen af ​​isbjerget. Hvis du kender de andre hemmeligheder i japansk etikette, kan du dele dem i kommentarerne.